23948sdkhjf

Analyse af legetøjsslim afslører farlig kemi

To ud af fire slags legetøjsslim i analyse overskrider grænseværdi for kemikalie, der skader fertiliteten.

Farverigt, klistret slim er sjovt at lege med for børn, men flere produkter indeholder farlig kemi.

Det viser analyser af en række tilfældigt udvalgte slimprodukter, som DR's forbrugerprogram Kontant har fået analyseret.

Analyserne har testet produkterne for kemikaliet boraks, som skader evnen til at få børn.

Grænseværdien for boraks ligger på 1200 milligram per kilo, men to ud af fire analyserede slimprodukter i analysen overskrider denne grænse.

Et er af dem er en sutteflaske med slim, hvor indholdet af boraks er på 1520 milligram per kilo.

Mere galt står det til med produktet Fluffy Slime, hvor barnet selv skal blande slimet. Her viser analysen i første omgang et boraks-indhold på 106.000 milligram per kilo.

DR Kontant har sendt produktet til analyse ved firmaet Eurofins, der foretager en EU-standardiseret legetøjstest. Den bekræfter det høje indhold og sætter indholdet af boraks til 120.000 milligram per kilo.

Det slim fra Fluffy Slime, som DR har fået testet, er købt hos Chaochaoshop.dk, men det kan også købes i andre webshops.

Ejeren af Chaochaoshop.dk, Lingwu Chen, fortæller til DR, at han har gjort, hvad han kan for at sikre sig, at sikkerheden er i orden.

- Det eneste, jeg kan gøre, er at sikre mig, at det, jeg køber fra Kina, er CE-mærket, siger han.

Han lover pengene tilbage til kunder, hvis der er et problem med produktet.

Christian Rabjerg Madsen, miljøordfører for Socialdemokratiet, vil have større bøder til legetøjsproducenter, der sælger farlig kemi.

Desuden vil han gøre det lovpligtigt at varedeklarere, hvilken kemi legetøj indeholder, og han vil øge kontrollen på området.

- Min tålmodighed er helt og aldeles opbrugt. Det er tredje gang inden for få måneder, at vi oplever farlig kemi i legetøj, siger Christian Rabjerg Madsen.

Han peger blandt andet på, at de såkaldte squishies, bløde skumfigurer i stærke farver, også er fundet skadelige.

S-ordføreren kalder samtidig miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) i samråd om sagen.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.086